NOLT

NOLT og løsningerne mod mikroplast – it’s fantastic

Vi er ret vilde med Barbie, og alle taler om hende lige nu, men her bliver vi nødt til at sige hende imod: life in plastic, it’s NOT fantastic! Og det beviser vi for dig med løsningerne mod mikroplast.

NOLT og løsningerne mod mikroplast – it’s fantastic

Vi er ret vilde med Barbie, og alle taler om hende lige nu, men her bliver vi nødt til at sige hende imod: life in plastic, it’s NOT fantastic! Og det beviser vi for dig med løsningerne mod mikroplast.

mikroplast

Mikroplast – hvad er det egentlig?

Mikroplast er små stykker plast, som typisk er under 5 millimeter i diameter. Det kan komme fra mange forskellige kilder, bl.a. fra større plaststykker, der bliver nedbrudt, fra kosmetik, fra syntetiske tekstilfibre eller fra de plastgranulater, industrien bruger.

her er et par løsninger mod mikroplast

Hos NOLT vil vi ændre spillereglerne – og vi mener det. Derfor arbejder vi på flere fronter for at gøre vores aftryk så lille som muligt, hvad enten det handler om vores eksistensberettigelse, den måde, vi producerer på, eller vores genanvendelsesprogram. Men vi tænker også på vores aftryk efter salget, når vores produkter – som, det er vi helt bevidste om, afgiver mikroplast – er landet hos dig. Og derfor giver vi dig 3 løsninger mod mikroplast:

1 - Cora Ball

Cora Ball er en anordning, der er udviklet til at fange de mikrofibre, som tøjet slipper i vaskemaskinen. Navnet kommer fra korallernes komplekse, sammenfiltrede struktur. Cora Ball ligner en blød gummibold med små, bløde og bøjelige pigge. Når du lægger den i vaskemaskinen sammen med tøjet, fungerer den som et filter, der fanger de mikrofibre, som løsner sig fra de syntetiske tekstiler under vasken. Ellers ville de fibre ryge ud med spildevandet og kunne ende med at forurene have, søer og vandløb.

Cora Ball er nem at bruge: plastfibrene bliver fanget i gummipiggene, når de passerer gennem bolden under vasken. Når vasken er færdig, piller du bare de fangede fibre af og smider dem i skraldespanden.

2 - Guppy Friends

Guppy Friends er en vaskepose, der er udviklet til at mindske udledningen af mikrofibre af plast, når du vasker tøj. Guppy Friends er lavet af holdbar, gennemsigtig polyamid. Den er beregnet til vask af tøj med syntetiske fibre, fx polyester eller akryl. Når tøjet ligger i Guppy Friends-posen, danner den en fysisk barriere, der holder de mikrofibre tilbage, som slipper under vasken.

Guppy Friends er nem at bruge. Tøj med syntetiske fibre lægges i posen, før det kommer i vaskemaskinen. Posen lader tøjet blive ordentligt rent, men fanger de mikrofibre, der løsner sig under vasken. Når vasken er færdig, kan du tage de fangede mikrofibre ud af posen og smide dem korrekt ud i skraldespanden.

3 - Mikroplastfiltre til vaskemaskinen

Mikroplastfiltre til vaskemaskinen er anordninger, der er udviklet til at fange mikroplast og syntetiske fibre, som tøjet slipper under vask. De sidder i vaskemaskinens afløbssystem og filtrerer de uønskede partikler fra, før de ryger ud med spildevandet. Filtrene er typisk lavet af et porøst materiale, der lader vandet passere, men fanger mikroplast og fibre. De opsamlede partikler kan derefter bortskaffes korrekt, så de ikke havner i naturen. Mikroplastfiltre til vaskemaskinen er lavet, så de passer til forskellige mærker og modeller. Nogle modeller er bygget direkte ind i vaskemaskinen, mens andre kan monteres udvendigt.

Med de her løsninger mod mikroplast vil vi gøre vores kunder opmærksomme på, hvad mikrofibre betyder for miljøet, og give dem en praktisk måde at mindske udledningen af fibre i spildevandet på. 💚

Mikroplast – not fantastic?

Mikroplast er langtfra fantastisk, for det skaber en lang række problemer for miljøet.

For det første forurener det vandet. Mikroplast bliver nemlig ofte udledt i vandløb, søer og have. Det kan blive der i mange år og hobe sig op i vandets økosystemer. Det kan føre til forurenet drikkevand og skade havets dyr som fisk, krebsdyr og havfugle. Nemo har vel haft ballade nok i forvejen, ikke?

Det har også dramatiske følger for dyrelivet i havet. Havets dyr kan komme til at spise mikroplast, fordi de forveksler det med føde. Det kan give helbredsproblemer som blokeringer i fordøjelsessystemet, væksthæmning, ændret adfærd og i værste fald død. Mikroplast kan også ophobe sig i fødekæden, så rovdyrene øverst – mennesker inklusive – bliver udsat for store mængder mikroplast.

Mikroplast har direkte konsekvenser for menneskers helbred. Undersøgelser tyder på, at vi mennesker kan få mikroplast i os gennem drikkevand, fisk og skaldyr og andre fødevarer, og at det potentielt kan give helbredsproblemer som betændelsestilstande, hormonforstyrrelser og langsigtede toksiske virkninger.

Statistik fra Statista

Og endelig ødelægger det økosystemerne på land. 🌍 Mikroplast kan også forurene økosystemerne på land, især landbrugsjorden. Når det først er i jorden, kan det ændre jordens struktur og sammensætning og dermed påvirke plantevæksten og sundheden hos de organismer, der lever i jorden.

Og hvad siger loven så?

De seneste år er man over hele verden begyndt at indse, at planeten lider under det, vi gør. Plast har en stor del af skylden for miljøets forfald, og derfor er der indført love og regler i mange lande.

Mange lande har forbudt mikroperler af plast i kosmetik som ansigtsskrub, bodyscrub og tandpasta. USA, Canada, Storbritannien, Australien og flere EU-lande har fx indført regler om det forbud.

Mange lande har også indført love og regler, der skal mindske brugen af engangsplast som plastikposer, sugerør, krus og plastikbestik. Tiltagene skubber på for mere bæredygtige alternative materialer og mindsker mængden af plastaffald, der kan nedbrydes til mikroplast. Ja, vi ved det godt, papsugerør er ikke det mest behagelige at have i munden… Men vil du virkelig hellere spise plast?

Nogle lande har indført standarder og regler for tekstiler, der skal mindske spredningen af plastfibre, når tøj bliver vasket. Frankrig har fx vedtaget en lov om, at tekstiler med syntetiske fibre skal mærkes, så forbrugerne kan se deres miljøpåvirkning.

Nogle lande har også indført regler, der skal forhindre, at plastgranulater* slipper ud i naturen under transport, opbevaring og håndtering. Operation Clean Sweep er fx et globalt initiativ, der skal forhindre spild af plastgranulater i plastindustrien.

*Plastgranulater, også kaldet »nurdles«, er små plastkugler, der bruges som råmateriale til at fremstille plastprodukter.

De her love og regler er kun en lille bitte del af dem, der findes. Forureningen af vores planet bliver mere og mere dramatisk, og landene bliver ved med at finde løsninger i form af regler, der skal mindske vores aftryk. ♻️

Hvad gør man i dag for at bekæmpe mikroplast?

Der er udviklet forskellige teknologier og metoder til at mindske og fjerne mikroplast.

Der udvikles særlige filtreringssystemer, som fanger mikroplast i spildevand og industrielt spildevand. Filtrene kan sidde på rensningsanlæg eller direkte på industrianlæggene, så mindre mikroplast slipper ud i naturen.

Der forskes i metoder til biologisk nedbrydning af mikroplast. Visse bakterier og enzymer kan nedbryde plast, også mikroplast, til simplere og bionedbrydelige forbindelser. Teknologierne har potentiale til at rense områder, der er forurenet med mikroplast, og til at mindske ophobningen af mikroplast i økosystemerne.

Der afprøves forskellige metoder til at rense havene, bl.a. indsamling og fjernelse af plastaffald, også mikroplast. Projekter som flydende barrierer og havrensningsskibe bruger særlige teknologier til at samle plastaffald, også mikroplast, op i stor skala.

Teknologier til at påvise og overvåge mikroplast er afgørende for at kunne vurdere, hvor omfattende forureningen er, og sætte ind med de rigtige tiltag. Metoder som infrarød spektroskopi, scanningelektronmikroskopi og Raman-spektroskopi bruges til at identificere og måle mængden af mikroplast i forskellige miljøprøver.

Ud over teknologierne til at mindske og fjerne mikroplast spiller oplysning og forebyggelse af plastforurening en afgørende rolle. Der køres oplysningskampagner, som skal fremme ansvarlig adfærd: mindre engangsplast, korrekt genanvendelse af plast og en mere bæredygtig livsstil.

Nogle af de her teknologier og metoder er stadig under udvikling og bruges endnu ikke i stor skala. Men de viser et lovende potentiale i kampen mod mikroplastforurening og for at beskytte miljøet. 🌱

Nå, Barbie, har du skiftet mening?

Godt at læse, hvis du vil vide mere 📚

• Futura Science • Statista • Ecologie • huffingtonpost • economie • adoneconseil • polyvia • Lapagaiesauvage • nationalgeographic • malvernpanalytical

Hvis du vil dele:

Mikroplast fra vasketøjet: 3 enkle løsninger | NOLT