NOLT fejrer Den Europæiske Havdag

You know a little om havbundens tilstand lige nu, and you want to protect havene? Så you are at det rigtige sted. Den Europæiske Havdag – here we go!

Så er den her: en ny artikel til Den Europæiske Havdag

Jep, på den her særlige europæiske dag (20. maj 2023) ville vi minde dig om et par tal om, hvordan det står til med Europas have, især Middelhavet (for det er nu engang det smukkeste, også selvom det bliver behandlet dårligt i dag). Og frem for alt ville vi give dig et par råd til, hvordan du kan mindske plastforureningen i havet, for vi er altså ikke her for at gøre dig deprimeret.

Hov, hov, hov! Pause. Fordi vi er flinke folk hos NOLT, har vi skrevet artiklen med en masse udtryk, der har med havet at gøre (det er jo Den Europæiske Havdag og alt det der…). Så: læs godt efter, og når du er færdig, så skriv gerne i kommentarerne, hvor mange udtryk du har fundet.

Og pas nu på, for i den her leg har NOLT det som en fisk i vandet (hov, der var 1). Here we go!

Hvad er Den Europæiske Havdag?

Ifølge en artikel fra det franske statssekretariat for havet blev Den Europæiske Havdag indført for at minde os om, hvor afgørende havet er for kystsamfundene, men også for alle europæiske borgere, både når det gælder miljøbeskyttelse og arbejdspladser. Hvert år holdes der et arrangement, og i 2023 foregår det i Brest, hvor mellem 1.000 og 1.500 europæiske aktører fra havsektoren mødes.

Og hvordan har Europas havområder det så?

Hos NOLT kommer vi fra Sydfrankrig, så vi har en lille svaghed for Middelhavet. Nå. Lad os bare sige det sådan… Det er ikke ligefrem smult vande.

Som du sikkert ved, er det hav nemlig især ramt af plastforurening. Ifølge en rapport fra Den Internationale Naturbeskyttelsesunion, citeret af Statista, ender 229.000 tons plastaffald i Middelhavet hvert år – det svarer til mere end 20 Eiffeltårne.

Og af alt det affald er 94 % makroplast og 6 % mikroplast.

Vi ved godt, at man let bliver sur, når man tænker på, hvor stor katastrofen er. Men hold hovedet oven vande, for lige om lidt kommer der en liste med ting, du selv kan gøre.

…Men når man kommer fra syden, er det nu alligevel dråben, der får bægeret til at flyde over: »i alt er 344 arter fundet fanget i plastgenstande«, fortæller en rapport fra WWF fra 2018. Så i dag er tallet nok endnu højere. Og ifølge samme rapport er 65 % af de dyr, der er fanget i Middelhavet, fanget i kommercielle fiskeliner.

…Nå, egentlig ville vi ikke gøre dig alt for deprimeret, men det gik vist lidt i vasken.

TRODS ALT ET LILLE LYSPUNKT

Ifølge en artikel fra WWF udgør Middelhavet kun 1 % af verdens havoverflade, men huser alligevel mere end 10.000 arter, som skal beskyttes. Det er da helt vildt ❕

Okay, det var kort, men du sidder måske allerede til halsen i arbejde, så vi vil ikke drukne dig i information. Du ved det jo godt i forvejen: der er masser af plast i Middelhavet. Det ved enhver, der har stukket en tå i vandet. Så lad os nu se på et par små løsninger, du selv kan bruge til at forurene vandet mindre.

Læs også

Mindsk dit CO2-aftryk i hverdagen?

Nu: the solutions, du selv kan bruge

Inden vi går i gang: vi er ikke forskere. Vi har skrevet den her del ud fra kilder fra foreninger og statistikker, som vi citerer, og som du kan finde via de forskellige links. Vores mål er kun at give nogle råd til så mange som muligt, fordi vi er en miljøbevidst virksomhed, og fordi miljøet er en værdi, vi vil kæmpe for hver dag. Og med det ønsker vi dig god læselyst. 😊

Heldigvis for os har WWF i en rapport lavet en lille opskrift på, hvordan vi kan bremse plastforureningen i Middelhavet (så tænderne løber i vand!), i hvert fald på vores niveau som borgere og forbrugere.

Brug genanvendelige beholdere

Det er nemlig et af de tiltag, WWF anbefaler. I stedet for at bruge husholdningsfilm over madresterne kan du fx bruge de plastbøtter, du allerede har derhjemme. Og hvis du ikke har nogen, så vælg nogle i glas, når du køber nye. På samme måde kan du, når du handler ind 🛒, så vidt muligt bruge poser af papir i stedet for plast.

Undgå sæbe og kosmetik, der er lavet med mikroplast

Organisationen anbefaler nemlig, at du inden købet tjekker, om din kosmetik indeholder plast i en eller anden form, fx polyethylen, polyvinylchlorid eller polypropylen. Jep, brug hellere de plastfri alternativer, der ligner dem som to dråber vand, men som til gengæld er miljøvenlige.

Sortér dit affald

Okay, det siger sig selv, men vi ville nu alligevel minde om det. Pas også på med cigaretskod, der bliver smidt alle mulige steder og ender i havet. Det franske Centre d’Information sur l’Eau, citeret af avisen Ouest-France i en artikel, minder da også om, at ét enkelt skod kan forurene 500 liter vand. Ja, stille vande har dyb grund…

Deltag i borgerinitiativer!

Jep, der findes fx affaldsindsamlinger på strandene, som den der blev holdt den 15. april i regionen PACA (også i de små byer, det lover vi dig!). Så hør dig for, og vær med til din første indsamling.

En lille bonus

problemerne omkring fisk er også blandt de allervigtigste (vi nævnte jo de kommercielle fiskeliner). Her er derfor en side fra Europa-Parlamentet og en anden fra foreningen Bloom, der er specialiseret i havet (hvilke fiskearter du skal vælge, mærkninger, fiskemetoder, du skal undgå…: du får det hele).

Og så er vi færdige! Vil du have flere tiltag, der beskytter havene – fx at købe produkter lavet af genanvendt plast fra affald fundet i Middelhavet, som det fra SEAQUAL – så gå direkte til den her rapport fra WWF, side 24.

Nå, hvor mange udtryk fandt du?